TS

26-03-2012

Nye hænder på HJALMs rat

Tekst af Nis Olsen

Poul Pilegaard er fyldt 70 og bliver afløst som skipper på Holbæks galease af Rasmus Bovin fra Rørvig. Reception for alle på Hjalm 12. april.

Hun er en ældre dame på 110 år, men stadig smuk og velholdt. Og der er liv i hende endnu, for hun skifter mand og har fundet sig en ny på 50!

Det er Holbæks elegante galease Hjalm, som skifter skipper.

Poul Pilegaard har styret Hjalm i 19 år. Han er lige fyldt 70, så nu er det passende for ham at finde en afløser.

Ny skipper bliver Rasmus Bovin fra Rørvig. Han har levet det meste af sit 50-årige liv på vandet som fisker og sømand. Og han kender Hjalm fra 1998, hvor han havde hyre som bedstemand om bord.

»Rasmus Bovin er en superkvalificeret og dygtig sømand. Hans ansættelse er det bedste, der er sket for Hjalm i mange år«, lyder skudsmålet fra den afgående skipper.

»Sejladsen skal jeg nok klare, men det bliver en udfordring for mig at fortsætte Pouls sociale projekter, men heldigvis kører han videre som støttepædagog«, siger Rasmus Bovin.

Den officielle skiftedag er 1. april, men festdagen for generationsskiftet er 12. april, hvor der bliver reception for alle interesserede på Hjalm i Holbæks gamle havn fra kl. 15 til 19.

Nu er skiftedag måske så meget sagt, for Poul Pilegaard slipper ikke ganske rattet. Den kommende sæson bliver hans 20. om bord, og selv om det officielt er Rasmus Bovin, der får nøglerne til styrehuset, så vil Poul Pilegaard alligevel sejle flere af sommerens togter. Det gælder den gratis medlemstur 15. april fra kl. 14 til 18, samt pinseturen i maj til Ærø, Fyn Rundt i juli og Limfjorden Rundt i september.

Rasmus Bovin har en fortid som ålefisker i Isefjorden, inden han blev udlært som skibsmontør på et værft i Københavns Nordhavn i 1990.

»Jeg skulle egentlig fortsætte på værftet, men så skinnede forårssolen så lokkende, og så måtte jeg sige til mester: ’Det her, det går ikke. Jeg skal ud at fiske’«.

Tilbage til ålene i Isefjorden, hvor han kikkede på, at Hjalm og andre gamle træskibe sejlede forbi på sommertogter.

»Det så rigtig interessant ud, men jeg tænkte, at den slags kan man da ikke leve af«, fortæller Rasmus Bovin.

Men ålene forsvandt i fjorden, og to vintres job med at nedsænke elementer på Øresunds-tunnelen var ikke holdbart for fremtiden.

Derfor tog han springet til træskibsverdenen og fik hyre på en af Danmarks smukkeste skonnerter, Brita Leth fra Århus. Og bagefter som bedstemand på Hjalm.

Sejltiden blev suppleret med en uddannelse som kystskipper fra Skagen Skipperskole, og så var Rasmus Bovin klar til at indfri en gammel drengedrøm: At købe et stenfiskerfartøj og arbejde som havneentreprenør.

Det arbejde fortsætter han med i stenfiskerfartøjet Henry, som er bygget i 1919 og erklæret bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden. Han bruger skibet til at uddybe havnene i Isefjorden og Roskilde fjord og vedligeholde sømærker i samme område. De seneste uger har Henry fjernet mudder fra havnene i Hørby, Holbæk og Holbæk Marina.

I fremtiden må havneopgaverne vente i de dage, hvor der er togter med Hjalm.

Den afgående skipper Poul Pilegaard har ikke planer om at blive landkrabbe. Han har sammen med sin bror købt en sejlbåd af glasfiber, som er døbt Ruth efter deres mor.

Den ligger i Skudelauget ved Holbæks gamle havn. Dermed slipper byens politikere ikke for hans iltre syn på kommunens sparepolitik:

»Holbæk er en havneby og har pligt til at bevare den maritime kulturarv som en vigtig del af byens historie. Da jeg startede på Hjalm for 20 år siden, brugte kommunen skibet. I dag bruger kommunen ikke skibet, og den støtter os ikke med en eneste krone. Når der ikke er forståelse for den maritime kulturarv, går skibene jo til. På land er det noget andet, man river jo ikke kirkerne ned«, lyder det fra Poul Pilegaard.

Han påpeger også, at skibe som Hjalm giver mange unge store oplevelser, både som gæster og som socialpædagogiske projekter.

»For småpenge påtager vi os socialpædagogiske opgaver på Hjalm. Og det virker. De tre seneste er alle i arbejde eller uddannelse nu, og er dermed ude af bistandssystemet«, påpeger Poul Pilegaard og tilføjer:

»De lærer, at i fællesskabet om bord på et skib er det vigtigt, hvor meget man giver og ikke, hvor meget man får«.

Og det motto skal den nye og den gamle skipper nok sørge for også vil gælde i fremtiden.